Catering / mad ud af huset

Når du vælger catering hos Australian Barbeque, gør vi det nemt og enkelt for dig at servere maden for dine gæster. Vi leverer catering til Aalborg, Nørresundby og hele Nordjylland.
Her er en guide til, hvad du selv skal sørge for i forbindelse med køb af catering-mad.

Forretter: Serveringsklare. Flutes er færdigbagte, men kan med fordel lunes i ovn. Skæres ud i ca. 2 cm. tykke skiver.

Kød: Skæres af kvalitetshensyn ud i tynde skiver: 2-3 mm. Oksekød skæres vinkelret på kødets fiberretning. Spareribs deles ved hvert ben.

Kartofler: Flødebagte- og smørdampede kartofler vendes rundt inden servering. Pas på skarpe kanter på alulågene.

Sauce: Kan evt. lunes i gryde eller mikrobølgeovn.

Tilbehør: Pestodressing fordeles jævnt over tomatsalat. Coleslaw og broccolisalat vendes rundt inden servering. Brød til brødpakke og hvidløgsbrød skæres i skiver.

Desserter: Æbletærte kan med fordel lunes i ovn. Cantuccinis optøes ved modtagelsen. Is tages fra frys ca. 15 min før servering. Vendes ud på fad, drys med chokolade og fordel evt. frugter omkring.